Elpriser - Læs vores råd til at spare penge på strømmen
Sådan kan du spare penge på strøm i hverdagen
Når elpriserne ændrer sig i løbet af året, kan det være en udfordring at holde elregningen nede. Heldigvis er der både små og store tiltag, du kan gøre for at bruge mindre strøm i hverdagen. Det handler både om at tilpasse vaner og tænke smart, når du bruger strøm, så du kan spare penge på strømmen – uden at gå på kompromis med komforten i hverdagen. Her er vores fire råd til at spare penge på strøm i hverdagen:
- Planlæg dit forbrug, når strømmen er billigst: Elpriser varierer i løbet af døgnet. Ved at bruge vaskemaskinen, opvaskemaskinen eller oplade elbilen om natten eller tidlig morgen kan du undgå at bruge strømmen når, når elpriserne er højest og udnytte den variable elpris.
- Sluk for standby-apparater: Mange elektriske apparater bruger meget strøm, selv når de står på standby. Sluk helt for fjernsyn, spillekonsoller og lignende, når de ikke er i brug.Dette gælder især for elektriske apparater fra før 2013 hvor EU indførte ændringer til lovgivningen om standby strømforbrug
- Vælg energieffektive løsninger: Skift til LED-pærer og energieffektive hvidevarer. Det kan måske koste lidt ekstra i første omgang, men det betaler sig på længere sigt, fordi du bruger mindre strøm per måned.EU indførte i 2020 ændringer til energimærkning af bl.a. hårde hvidevarer, så de nu også fortæller om det årlige energiforbrug i kWh. Hvis forskellen i kWh forbrug mellem to produkter er på 100 kWh om året, kan der i gennemsnit opnås en årlig besparelse på 200 kr ved at vælge det energibesparende produkt.
- Invester i et intelligent energisystem til hjemmet: Automatiserede systemer gør det muligt for dig at spare penge på strømmen ved at overlade styring af fleksible enheder som husstandsbatteriet. Automatiserede systemer kan bestemme, hvornår det er bedst at bruge strømmen, købe strøm til de laveste priser og sikre, at dit hjem altid fungerer på den mest energieffektive måde – uden at du skal gøre noget aktivt.
Ved at følge disse råd kan du sænke dit månedlige strømforbrug og tilpasse dig de aktuelle elpriser. Det hjælper at skabe gode vaner, som gør det nemmere at håndtere de svingende energipriser og reducere din elregning. Små ændringer kan gøre en stor forskel og hjælpe dig med at spare penge, men du kan også overveje at investere i automatiserede systemer, der sikrer, at energien altid bruges mest effektivt.
Hvorfor er der udsving i elpriserne?
Elpriserne svinger som bekendt ofte, og især i vinter- og efterårsmånederne kan de stige markant. Det skyldes flere faktorer, der påvirker, hvad strømmen koster, og hvordan den produceres og distribueres. For husstande kan de pludselige stigninger føles uoverskuelige, men det hjælper at forstå, hvad der ligger bag udsvingene – både hvis du betaler en fast eller variabel timepris.
- Større efterspørgsel: Det er klart, at når dagene bliver kortere og koldere, stiger behovet for lys og varme, og derfor bliver den rå elpris naturligvis også højere i vinterhalvåret. Med en middeltemperatur på kun 2-3 grader om vinteren, skal der bruges mere energi på at opvarme de danske hjem.
- Vind og vejr: I gennemsnit falder produktionen af vedvarende energi med 48% i de tre vintermåneder, blandt andet på grund af færre soltimer. Både sol og vind spiller en stor rolle, og mindre blæst og færre soltimer betyder, at mere strøm skal produceres med fossile brændsler, hvilket ofte er dyrere.
- Internationale påvirkninger: Da Danmark er koblet til et stort elnet med flere andre lande, påvirkes vores elpriser også af forhold i andre lande, som eksempelvis krige eller forsyningskriser. Det så vi i 2022, hvor elprisen steg 305 %.
Når energien produceres i højere grad med vedvarende kilder, kan det på sigt give mere stabile elpriser, men indtil da svinger prisen med markedet og vejret. Selvom man ikke kan styre vejret eller markedet, kan du reducere dit forbrug og udnytte strømmen smartere ved eksempelvis at planlægge dit elforbrug og investere i teknologi som automatiske systemer, der giver husstande mulighed for at spare mange penge på energiforbruget.
Strøm fra vedvarende energikilder kan mindske din elregning
Strøm fra vedvarende energikilder er oftest billigst, så det kan hjælpe dig med at spare penge på elregningen. Når du eksempelvis producerer strøm fra egne solceller, bliver dit elforbrug mindre afhængigt af de svingende elpriser på markedet. Samtidig er strømmen, du selv producerer, ekstra billig pr. kWh, fordi du undgår at skulle betale for at transportere strømmen gennem elnettet. Transport af strøm er nemlig en betydelig del af den samlede elpris på din elregning. Desuden er strøm produceret af solceller på taget af huset afgiftsfritaget.
Ved at have et smart, automatiseret system i dit hjem, kan du gøre dit energiforbrug endnu mere stabilt og effektivt. Med solceller, et batteri til lagring og smart teknologi, der styrer, hvornår du skal bruge strøm herfra, får du fuld kontrol over dit hjems energibehov. Det betyder, at du kan producere strøm, lagre den til senere brug og minimere afhængigheden af energimarkedets udsving – alt sammen med optimal energieffektivitet.
Derudover er vedvarende energikilder meget bedre for klimaet. Når der produceres strøm fra kul, udledes store mængder CO₂ og andre skadelige stoffer, der bidrager til negative klimaforandringer. Grøn strøm fra sol og vind udleder derimod ingen drivhusgasser, når det først er i drift. Ved at investere i vedvarende energikilder kan du ikke kun spare penge, men også bidrage til en mindre fossil og mere bæredygtig fremtid. Planlægger du dit forbrug, kan du altså få endnu mere ud af de gode, vedvarende energikilder, der gavner både klimaet, miljøet og din økonomi.
Du kan spare penge ved at planlægge dit forbrug
Du kan spare mange penge på din elregning ved at planlægge dit elforbrug. Elpriserne varierer nemlig i løbet af dagen, og hvis du tilpasser dit forbrug til de tidspunkter, hvor strømmen er billigst, kan det mærkes på regningen.
Hvis du vil spare penge, bør du altså bruge de apparater, der kræver meget strøm, som vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler uden om spidsbelastningstimerne (6 til 9 og 17 til 20). Det er typisk her, priserne pr. kWh er højere, fordi belastningen på elnettet er højere. På samme måde kan du planlægge opladning af elbilen eller større elektroniske enheder til tidspunkter, hvor der er mest billig strøm til rådighed på elnettet.
Når du bruger strømmen, når der er lav efterspørgsel, hjælper du med at reducere presset på elnettet og udnytte energien mere effektivt. Selv de små ændringer som at tænke over hvornår, du vælger at vaske tøj, kan gøre en stor forskel for både din elregning og klimaet.
Udover disse tips, som er lette at implementere i hverdagen, kan du også overveje, om du vil have en intelligent løsning til dit hjem, som kan sikre, at du altid bruger energien mest effektivt. Med smarte, teknologiske løsninger til dit hjem kan du nemlig gøre det nemt for dig selv at spare penge og passe på miljøet samtidig.
Intelligent styring af vedvarende energi - vejen til et bæredygtigt hjem
Smart energistyring er blevet en central del af at skabe bæredygtige hjem. Flere og flere danskere søger løsninger, der kan hjælpe med at bruge strømmen mere effektivt og samtidig reducere både deres elregning og deres klimaaftryk. Med teknologiske fremskridt er der kommet systemer på markedet, der gør det muligt at styre og optimere energiforbruget i hjemmet automatisk.
Teknologier gør det muligt at forudse forbrugsmønstre, planlægge energilagring og købe strøm på de mest fordelagtige tidspunkter. Det er en vigtig udvikling for både familier og virksomheder, der ønsker at tage et skridt mod en mere bæredygtig og ansvarlig livsstil.
Markedet for intelligent energistyring vokser hurtigt, da det giver mulighed for at bruge vedvarende energi på en smartere måde. Teknologierne bidrager med at gøre det lettere at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og udnytte energikilder som sol og vind optimalt.
I Danmark og mange andre steder ses en stigende interesse for løsninger, og med den rette løsning kan dit hjem næsten blive selvforsynende med vedvarende energi. Det er imidlertid stadig kun en lille del af de danske husholdninger, der drager fordel af systemer med intelligent energistyring. I 2024 er det omkring 2 %. De husstande, der allerede benytter disse systemer, har oplevet besparelser på over 20 % på deres elregning, fordi energiforbruget hele tiden er optimeret.
Sådan gør Watts Homegrid™ den grønne omstilling mere simpel
Watts Homegrid™ er din genvej til en smartere, grønnere og mere økonomisk energiløsning. Systemet hjælper både familierne i husstandene og virksomhederne rundt i landet med at tage et skridt ind i fremtidens energiforsyning. Med Homegrid™ bliver din husstand mere selvforsynende med grøn strøm og sikrer, at du bruger strøm meget smartere – og du sparer penge på strøm hver måned.