Watts fejrer 5 års fødselsdag

Watts har været på en vild udviklingsrejse henover de seneste 5 år. Fra ide til innovative teknologiske energiløsninger til hjemmet.

Dato 04.10.2021

For fem år siden var der en håndfuld fremsynede ildsjæle, der ønskede at udvikle en platform, som kunne hjælpe de danske energiforbrugere til teknologiske energiløsninger i hjemmet. På det tidspunkt havde alle andelshavere i det tidligere SEAS-NVE’s område fået en smart-måler (fjernaflæst elmåler) installeret i deres hjem. Formålet var, at det skulle blive lettere at få adgang til og indsigt i sit eget forbrug. Der var allerede dengang en service, som viste forbruget i grafer, men der var ikke tilknyttet nogen beregninger til forbrugsvisningerne, som kunne guide folk til at ændre adfærd, før man havde brugt strømmen. Det ønskede man at ændre, og hos det tidligere SEAS-NVE var der et par it-folk, der kunne se, at ved hjælp af teknologi kan man beregne og forudsige, hvor meget strøm kunderne vil bruge i den kommende periode. Det kræver store mængder af data, som nu var til rådighed efter smart-målerne var blevet installeret.

Per Madsen, CEO i Watts, fortæller: “De sidste fem år har været en meget udviklende rejse for alle involverede, og det har krævet både fremsyn og fællesskab på tværs af ledelse og medarbejdere at komme fra nul til den meget eftertragtede platform, som vi står med i dag.”

Styr dit elforbrug med vores app, eller skift elselskab til Watts.

Stadig flere forsyningsselskaber viser interesse

Forsyningsselskaber, som leverer vand og varme, viser stigende interesse for Watts. Der er forholdsvis mange forsyningsselskaber, der selv kontakter Watts for at høre, hvordan de kan få mulighed for at tilbyde vores service til deres kunder. Det er et meget spændende forretningsområde, som Watts allerede er i fuld gang med at udbygge. Pt. tilbyder Aalborg Forsyning deres kunder, at de kan følge deres varmeforbrug i Watts. Samtidig kan kunderne også tilknytte deres elmåler, uanset hvor de køber strøm, så de kan få et samlet overblik over deres varme- og strømforbrug. Inden længe kommer der en version af Watts, så kunderne også kan følge deres vandforbrug. Det er en helt unik service, som ingen andre udbydere på markedet kan tilbyde.

Udover samarbejdet med Aalborg, så har Watts indgået samarbejdsaftale med både Forsyning Helsingør, Kalundborg Forsyning og Novafos. Derudover kan vi godt løfte sløret for, at det forventes, at vi i nær fremtid også kan tilføje flere selskaber fra Europa.

Dedikerede Watts-kolleger

 

Fællesskabet og kampgejsten hos kollegerne i Watts er unik, og ifølge Per er det helt sikkert en af grundene til, at Watts bliver ved med at vokse og udvikle nye energiløsninger til hjemmet.

–  Teamet bag Watts består pt. af 10 dedikerede kolleger i Danmark. Dertil er tilknyttet en håndfuld app-udviklere, som fysisk sidder i Litauen. Jeg vil gerne i anledningen af fem års fødselsdagen sige: ”Godt gået – nu snupper vi lige de næste fem år!” Vi er nemlig slet ikke færdige med at udvikle nye spændende projekter. Vi knokler med alt fra udvikling af ideer, kodning af app, både backend og frontend, UX-design, test, markedsføring, kunderelationer og support.

Watts Live – Se dit forbrug i appen med det samme

 

Blandt de nye teknologiske energiløsninger, der er på vej fra Watts, er en ny smart løsning, som viser strømforbruget vist på samme tid, som det bliver brugt – altså data i realtid. Med den nuværende løsning er dine data er op til flere dage forsinkede. Vi kalder den nye feature for Watts Live, og den består helt praktisk i et lille chip-kort, som Watts har fået udviklet. Watts Live kortet indsætter man i elmåleren, hvorefter man forbinder det med Watts, så man kan se sit forbrug med det samme.

Hold øje med Watts Live – vi skal nok fortælle dig, når den er klar!

Følg os på de sociale medier


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/watts.dk/public_html/wp-content/plugins/mtm-instagram-ish/index.php on line 121