Vedvarende energi

Vedvarende energi – et udtryk, der særligt herhjemme er et af tidens helt store buzzwords, og som i årenes løb har vundet mere og mere ind på den politiske dagsorden. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvorfor er det vigtigt at kende til? Det og meget mere giver vi dig svaret på.

Nyhed – 24. marts 2021

Vedvarende energi: En vigtig nøgle til en grønnere fremtid

Vedvarende energi – et udtryk, der særligt herhjemme er et af tidens helt store buzzwords, og som i årenes løb har vundet mere og mere ind på den politiske dagsorden. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvorfor er det vigtigt at kende til? Det og meget mere giver vi dig svaret på.

Grøn energi, klimavenlig energi, bæredygtig energi og vedvarende energi – det er efterhånden de færreste, der ikke er bekendt med et eller flere af disse udtryk, og særligt efter at de er blevet nogle af de vigtigste på den grønne agenda og politiske dagsorden, både nationalt og globalt.

Vedvarende energi er efterhånden blevet en helt essentiel teknologi til reduktionen af verdens CO2-udledning, da produktionen af strøm fra vind, sol, vand og bølger kan reducere CO2-udledningen betydeligt. Ja, faktisk er den så essentiel, at den er en vigtig nøgle til løsningen mod at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.

Således indgik 196 medlemslande af FN’s klimakonvention tilbage i 2015 en juridisk bindende klimaaftale om at begrænse udledning af drivhusgasser, og rundt om i verden bliver der løbende arbejdet med at prioritere den grønne omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, solceller og mere biogas.

Også herhjemme prioriteres de vedvarende energikilder, og både regeringen og virksomheder landet over sætter løbende mål for klimaet og den grønne omstilling.

Men hvad er vedvarende energi egentlig, hvis man skal forsøge at oversætte det til noget lidt mere håndgribeligt? Lad os først kigge på historien bag.

Download app’en fra Watts, og støt klimaet vha. vedvarende energikilder.

Fra oliekrise til vedvarende energiløsninger

Tilbage i 1973 opstod den såkaldte Energikrise, da de arabiske olieproducenter valgte at sætte priserne på olie til himmels og stoppede olieeksport til bl.a. Holland og USA. Det gjorde de bl.a., fordi de vestlige lande havde udtrykt deres støtte til Israel, som på daværende tidspunkt var i krig med Syrien og Egypten – og den støtte var de arabiske olieproducenter ikke enig i.

Da oliepriserne steg markant, udgjorde selvsamme råvare 90 pct. af Danmarks energiforbrug, og de arabiske landes boykot ramte derfor landet hårdt med markante prisstigninger på fyringsolie og benzin. Det betød, at den daværende regering indførte en række midlertidige love som bl.a. bilfri søndag, forbud mod vinduesbelysning efter lukketid og fartbegrænsninger i hele landet.

I månederne efter kvitterede danskerne med at spare på energien, når de kom hjem fra arbejde, og undersøgelser fra dengang viser, at danskerne generelt blev bedre til at skære i energiforbruget.

Krisens betydning for Danmark medførte bl.a., at man var nødt til at tænke nyt, være innovativ og finde grønnere alternativer til olie, og i årene efter 1973 tog den daværende regering de første spæde skridt mod et grønnere samfund ved for alvor at søge alternative metoder for at sikre en effektiv og sikker energiforsyning baseret på vedvarende energiformer som fx vind- og solenergi.

Vedvarende energi i dag

I dag er vedvarende energi en samlet betegnelse for både vindenergi, solenergi, bioenergi, geotermi og andre teknologier, der er CO2-neutrale og som derfor adskiller sig fra fossile brændsler som kul og olie.

Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er vedvarende energi en energiform, der udvindes fra vedvarende energikilder og er ”evig” – det betyder, at så længe vi lever på jorden, så vil vi have adgang til udvalgte energiformer, som er ubegrænsede. Når vi investerer i vedvarende energi, bidrager vi samtidig til, at fossile brændsler som kul og olie reduceres – altså mindsker vi vores brug af ressourcer, der er knappe og begrænsede og som er mere miljøskadelige for vores klode end de grønne og vedvarende alternativer.

Vedvarende energi anvendes primært i elproduktion, transport, fjernvarme og til energiforsyning de steder i landet, hvor det er svært at nå ud. Det betyder fx, at du kan få varmt vand med hjælp fra solenergi, eller du kan vælge at købe strøm fra et elselskab, som baserer sin strøm på vedvarende energikilder.

I Danmark er særligt vind- og bioenergi de vedvarende energiformer, vi benytter mest, fordi de egner sig bedst til vores klima. Lad os kort præsentere de to begreber:

Vindenergi er, når man bruger vindens energi til at lave strøm. Til det bruger man vindmøller, og her er Danmark blandt de førende i verden, når det gælder udvikling, produktion og opstilling af disse. Ifølge Energistyrelsen har Danmark siden 1970’erne opstillet vindmøller på land, og derfor er de både vokset i antal og kapacitet. Det er kommunerne, der har ansvaret for at planlægge opstillingen af nye vindmøller på land, men private kan også søge om tilskud til at opstille en vindmølle på egen grund.

Bioenergi er den energi, der er lagret i organisk stof eller biomasse. Biomasse kan brændes direkte eller forarbejdes til forskellige former for brændsler, fx træpiller eller biogas. Til forskel for vind- og solenergi kan biomasse lagres. I 2018 bidrog biomasse med 15,4 pct. til den samlede elforsyning.

Herhjemme findes der altså flere forskellige former for vedvarende energi, som alle har til formål at bidrage til den grønne omstilling ved at gemme energien, til der er brug for den.

 

 

Vedvarende energi i Danmark

Herhjemme er det regeringens ambition, at Danmark i 2050 skal være helt uafhængig af fossile brændsler – det betyder, at vi om mindre end tre årtier skal kunne producere nok vedvarende energi til at dække det samlede danske energiforbrug.

Vindmøller er en kilde til vedvarende energi

Der er dog et stykke vej igen, hvis vi skal nå det mål. I Danmark dækkede vedvarende energi i 2019 nemlig 35 pct. af det faktiske energiforbrug landet over – i 2017 var tallet 34,2 pct.

Et af de områder, hvor det indtil videre er lykkes at basere et produkt på mere og mere vedvarende energi, er i produktionen af el. Ifølge Energistyrelsen udgjorde produktionen af el baseret på vedvarende energi hele 67,5 pct. af den samlede elforsyning i Danmark i 2019 – det er 7 pct. mere end i 2018.

Den stigning skyldes primært en markant stigning i produktion af el fra vindmøller, hvor udvidelse af kapacitet og bedre vindforhold har påvirket produktionen positivt. Faktisk har vi så gode vindforhold i Danmark, at 37,5 pct. af den samlede danske forsyning med elektricitet bestod af vindenergi i 2019, hvilket gør vindenergi til en af de mest udbredte former for vedvarende energi i Danmark.

At strøm fra vedvarende energikilder og særligt havvind rummer store potentialer ift. at reducere CO2-udledninger både herhjemme og i resten af verden, er noget, der i den grad har regeringens og de store erhvervsvirksomheders fokus.

Flere konsortier har således meldt sig ind i kampen om et grønnere Danmark ved at hjælpe regeringen med at nå ambitiøse klimamål ved bl.a. at etablere havvindmølleparker eller såkaldte energiøer. Et eksempel er energiøen VindØ, som skal placeres 100 kilometer ud for den danske kyst i Nordsøen, hvor der findes optimale forhold til produktion af vindenergi, og den skal stå klar i 2030.

På øen er der også mulighed for andre vedvarende energiløsninger såsom Power-to-X til lagring af energi. Kort fortalt betyder Power-to-X at lave elektricitet om til noget andet som fx brint eller syntetiske gasser.

 

 

Vedvarende energi på verdenskortet

Én ting er, hvordan vi benytter vedvarende energi i Danmark, men hvordan ser det egentlig ud, hvis vi tager et kig ud i den store verden? Ifølge EU’s statistikorganisation Eurostat, der løbende sørger for at kontrollere medlemslandenes statistikker, ser anvendelsen af vedvarende energi ganske positiv ud for mange lande, hvilket er med til at bekræfte, at vedvarende energi er et globalt fænomen. Nedenfor kan du set et diagram fra Eurostat, der viser netop dette:

Andele af forbruget af vedvarende energi

Som det ses i diagrammet, har lande som Kroatien, Estland og Bulgarien allerede i 2019 nået deres mål om anvendelsen af vedvarende energi i 2020, mens Belgien, Holland og Irland alle er et stykke fra deres mål om at gøre brug af mere vedvarende energi. Fælles for alle landende er dog, at vedvarende energi udgør en større eller mindre grad af den samlede andel af energiforbruget.

Som det også fremgår af diagrammet, er der imidlertid en tendens til, at særligt de nordiske landes energiforbrug i høj grad er baseret på vedvarende og CO2-fri energi. Således er andelen af vedvarende energi i slutforbruget i de nordiske lande fordelt således: Island 72 pct., Norge 71 pct., Sverige 54 pct., Finland 41 pct., Danmark 36 pct., Grønland 19 pct., og Færøerne 7,5 pct.

I de nordiske lande er der altså godt gang i arbejdet med at forhøje andelen af vedvarende energi i energiforbruget, og selvom Danmark ligger i midten ift. de nordiske landes arbejde med at fremme omsætningen af grøn energi til forbrug, er vi imidlertid det land, der har haft mest fart på omstillingen. Det viser tal fra Nordisk Ministerråd, som i 2020 udgav rapporten ”State og the Nordic Region”, som gør status over udviklingen i regionen på en række samfundsvæsentlige parametre.

Således er Danmark steget 21 procentpoint siden 2004, når det kommer til andelen af vedvarende energi i forbruget, og her er produktion af el fra vedvarende energikilder en primær årsag.

Vedvarende energi i hjemmet

Både på landsplan, men også globalt bliver det prioriteret at finde på mere effektive teknologier til at bruge CO2-neutral energi til gavn for både vores efterkommere, miljøet og økonomien.

Men hvor meget energi bruger vi egentlig herhjemme i hverdagen? Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik faldt danskernes energiforbrug i 2019 for første gang siden 2014, hvilket bl.a. skyldes, at vi bruger mere vindenergi, og at forbruget af kul er faldet.

Med Watts app'en kan du følge dit elforbrug af vedvarende energi

Fra samme rapport viser tal samtidig, at forbruget af vedvarende energi i 2019 samtidig var på sit højeste niveau nogensinde, da 36,8 pct. af den samlede energiproduktion stammede fra vedvarende energi – det er en stigning på 4,1 pct. fra 2018.

Noget tyder altså på, at vi er på rette vej, men skal vi nå i mål med vores ambitiøse 70 procentsmål i 2030, er der brug for, at vi bliver endnu bedre til at sænke vores energiforbrug – også i privaten.

Men hvad kan du egentlig selv gøre for at hjælpe den grønne omstilling godt på vej? Et godt sted at starte er, at tage et kig på dit strømforbrug, da det samlet set er en af de store syndere ift. CO2-forurening på verdensplan.

Ifølge Energistyrelsen bruger en gennemsnitsdansker 1.600 kWh strøm om året. Det er dog muligt at skære dit elforbrug ned til 1.000 kWh om året, hvis bare du tænker dig om og ændrer lidt på dine vaner. På Sparenergi har Energistyrelsen udarbejdet en beregner, hvor du kan tjekke, hvad dit apparat koster i strøm. Måske du vil opdage, at du har et apparat, som koster for meget i strøm, ift. hvor meget du egentlig bruger det.

Du kan også producere din egen strøm med en vindmølle eller solceller – det er de mest almindelige anlæg til egenproduktion af vedvarende og grøn energi. En vindmølle i baghaven kan give store besparelser på elregningen, og så er den god for miljøet. Solceller producerer grøn strøm direkte af solens lys og kan både sættes på husets facade, på taget eller på jorden. Herhjemme kan et nettilsluttet solcelleanlæg med en optimal placering levere 900-5.000 kWh grøn energi om året afhængig af størrelsen.

 

 

Er din strøm baseret på vedvarende energi?

For at blive endnu bedre til at spare på energien, kan det i nogle tilfælde betale sig at skifte elselskab. Ofte er der flere elleverandører, der tilbyder at levere el, der hvor du bor, og dermed er der flere produkter at vælge imellem – nogle til en billigere pris, andre til et grønnere samfund og nogle til begge dele.

Du kan nemlig gøre en forskel for både klima og miljø gennem den strøm, du køber. Strømmen i din stikkontakt er den samme, uanset hvor du køber din strøm, da al elproduktion løbende blandes sammen. Det er altså ikke muligt at sortere i den el, der fx kommer fra energi fra vindmøller eller den el, der kommer fra energi fra solceller.

Til gengæld kan du købe elprodukter hos elhandelsselskaber, som gør en indsats for at fremme den grønne omstilling. Fx benytter selskaberne forskellige systemer til at skabe miljø- og klimatiltag, og ved at blive kunde hos et grønt selskab, kan du være med til at gøre en grøn forskel.

 

Men hvordan bliver du klogere på, om det elselskab, du har i kikkerten, markedsfører strøm, som er grøn eller klimavenlig? Det har Forbrugerombudsmanden svaret på – her har man nemlig lavet et sæt retningslinjer for, hvornår man kan markedsføre sin strøm som enten det ene eller det andet, og i den forbindelse er der blevet lavet en mærkningsordning med et eller to grønne blade, som skal gøre det nemmere for dig som forbruger at gennemskue, om dit elprodukt er grønt og bidraget til den grønne omstilling.

Hos Watts har vi fået tildelt et grønt blad, da vores produkt er 100 pct. baseret på vedvarende energi, som kommer fra danske vindmøller og solcelleanlæg. Vi er imidlertid ikke de eneste på markedet, der tilbyder strøm med grøn omtanke for miljøet – heldigvis.