Vælg bæredygtige energiformer for en grønnere fremtid

En introduktion til de eksisterende 7 energiformer og et indblik i vejen frem mod et valg af en mere bæredygtig energi.

En vindmølle er en af de bæredygtige og vedvarende energiformer som Watts benytter sig af

Vælg energiformer der laver bæredygtig energi

Verden befinder sig en brydningstid, hvor især det allestedsnærværende spørgsmål om klimaet presser sig på. Den globale opvarmning er på den politiske dagsorden såvel som på stort set alle verdensborgeres læber. Fokus er i den forbindelse rettet mod verdenssamfundets energiproduktion og dens historiske påvirkning på miljøet.

Vi står nu ved en skillevej, hvor der indtænkes nye alternative energiformer og smarte løsninger i bestræbelserne på at vende den truende klimaudvikling. I den forbindelse er vedvarende energi hovednøglen til den dør, der kan åbne op for en helt ny og anderledes bæredygtig udvikling. Men andre energiformer har i samme åndedrag gennem århundreder også været selve den altoverskyggende årsag til at døren til en grønnere fremtid er gået i baglås.

I denne artikel kaster vi et blik på verden og dens forskellige energiformer og ser på de konsekvenser disse energiformer har haft og til dels stadig har på klimaet. Udover det stiller vi samtidig skarpt på Danmarks nuværende grønne tiltag med bæredygtig energi og de potentielle løsninger, der skal kunne sikre en yderligere grøn omstilling.

Læs også om grøn strøm fra Watts.

De 7 energiformer der bærer og har båret verden frem

For verdens befolkning er energi uløseligt forbundet med det at eksistere som menneske, men i samme åndedrag er de forskellige energiformer samtidig selve bærestenene for opretholdelsen af verdens civilisationer og samfund som vi kender dem i dag. De moderne samfund understøttes i dag af 7 energiformer, som hver især omdannes fra vidt forskellige elementer.

De 7 energiformer er:

1.Kinetisk energi (også kaldet bevægelsesenergi, som udvindes via bevægelsen af et element eller objekt. Eksempelvis vinden, der sætter vindmøllen i bevægelse)
2.Kemisk energi (Den energi der udvindes via forbrænding af eksempelvis olie, kul og gas)
3.Strålingsenergi (Den energi der produceres via eksempelvis solens stråler
4.Varmeenergi (Den energi der opstår ved opvarmning/afbrænding)
5.Elektrisk energi Den energi der produceres via batterier eller på kraftværker)
6.Kerneenergi (Den energi der produceres via eksempelvis en atommasse på atomkraftværker)
7.Potentiel energi (En oplagret energi der sammen med kinetisk energi udgør et mekanisk energisystem)

De hyppigste og historisk set mest benyttede energiformer er desværre også dem, der i sidste ende har bragt os ud på det klimamæssige overdrev, vi befinder os på i dag. Yderligere andre og mere vedvarende energiformer har vi kendt til i årtusinder uden dog at drage maksimal nytte af deres potentiale. Årsagerne har været mange, men tilskrives især manglen på know-how og teknologi og i sidste ende manglende indsigt i og forståelse for klimaet og jordens ressourcer.

De færreste mennesker kender til alle syv energiformer og for de fleste ender snakken om energi og klima i et spørgsmål om vindmøller eller olie. Men det er langt fra at være dækkende, og man skylder sig selv den tjeneste at skabe sig et lille indblik i de 7 energiformer. På den måde får man ikke blot et mere nuanceret billede på de forskellige energiformer i Danmark og verden som har skabt og stadig skaber problemer, men man får også et forkromet overblik over de mange vedvarende energiformer. Vedvarende energiformer som efterhånden er til rådighed i flere formater og som samlet kan udgøre et håndgribeligt kompas for os mennesker til at kunne navigere aktivt og bevidst henimod en grønnere fremtid for os selv og vores børn.

De ‘gamle’ energiformer – kortsigtet effektivitet med langsigtede konsekvenser

Af de forskellige energiformer i verden har en lille håndfuld været benyttet i snart 300 år. At benævne dem som værende gamle energiformer er på sin vis misvisende, da andre og mere vedvarende energiformer har været kendt i menneskets historie i meget længere tid. Ikke desto mindre klassificeres disse energiformer oftest som gamle, da verden har gjort brug af flere af disse energiformer siden de moderne, industrialiserede samfund blomstrede op for snart 300 år siden. Ens for disse er at de ikke blot har tæret gevaldigt på jordens ressourcer, de har samtidig udledt astronomiske mængder af CO2 ud i atmosfæren. Den kemiske energi, varmeenergien og den elektriske energi er siden 1700-tallet især blevet udvundet på energikilder, der har givet effektive resultater, men som har baseret sig på et uholdbart fundament set med grønne øjne. Disse energikilder er:

*Kul
*Olie
*Naturgas

Vi bør vælge bæredygtige energiformer for en grønnere fremtid i stedet for kul

De nævnte energikilder, som bar hele fundamentet for energien i datidens industrisamfund, er alle fossile brændstoffer og brændsler. Det er efterhånden også blevet begreber vi har stiftet bekendtskab med indenfor de seneste år i takt med at den klimamæssige bevidsthed er blevet øget. Men hvis vi bogstaveligt talt graver et spadestik eller tusind dybere ned i fænomenet, så åbenbarer der sig et scenarie af gruopvækkende proportioner. Vi har netop gravet, udvundet, boret og pumpet brændstoffet til vores verdenshusholdning op fra jorden. Brændstof der har været millioner af år om at blive dannet via jordens naturlige processer, men blot minutter, timer og dage om at blive futtet af i et knapt så naturligt tempo.

At save i den gren man sidder på

For et moderne og oplyst menneske er det relativt indlysende, at regnestykket med fossile brændstoffer som drivkraft for verdens energi på ingen måde går op. Tempoet hvormed vi har brugt det udvundne kul, gas og olie står slet ikke mål med de millioner af år selvsamme energikilder har skullet bruge på at blive dannet. Med til regnestykket er der så heller ikke tilføjet det gigantiske notabene, at forbruget af de nævnte energikilder har akkumuleret og til stadighed akkumulerer ekstreme mængder Co2, som i sidste ende er fatale for klimaet.

At man har savet i den gren man sidder på siden industrialiseringen i 1700-tallet kan måske delvist forklares ud fra en afgørende mangel på indsigt i klima og ressourcer på daværende tidspunkt, men at fortsætte nedsavningen som moderne menneske med den indsigt vi har i dag, er både kontraproduktivt og kan næppe forsvares meget længere.

Kerneenergi er næsten Co2-fri – men af hvem og hvor tømmes skraldespanden?

Kerneenergi er en af de energiformer, hvor fysik har spillet en bærende rolle. Denne energiform baserer sig påfissions- og fusionsenergi, hvor der henholdsvis smeltes og spaltes atomkerner for at producere energi. Storbritannien ledte an med verdens første atomreaktor i 1956 og siden har adskillige af verdens lande fulgt med. I dag leverer atomkraft elektrisk energi til lidt under 20% af verdens befolkning. På sin vis følger atomkraftværker samme procedure som foregår på almindelige kraftværker, da der i sidste ende omdannes varmeenergi til elektricitet. Hvor kraftværker igennem tiden hovedsageligt har benyttet sig af fossile brændstoffer og brændsler, har kernekraftværker så benyttet sig af atomkerner i fission- og fusionsprocesser.

Danmark overvejede kernekraft

Af alle de forskellige energiformer har kerneenergi aldrig været benyttet i Danmark, omend det var på tegnebrættet. Selvom danskernes kendskab til atomkraft hovedsageligt stammer fra Sverige og det berygtede Barsebäck, så var vi selv en overgang tæt på at ville indføre atomkraft i Danmark. Idéen blev luftet af især de borgerlige partier i starten af 70erne i kølvandet på den globale oliekrise, som sendte prisen på olie i vejret. Man havde pludselig et akut behov for at søge alternative energikilder, som ville kunne løsrive Danmark fra afhængigheden af Mellemøstens olie. Der blev dog aldrig skabt et fælles fodslag i videreudviklingen af den danske kernekraft-idé, da der herskede en bred politisk uenighed på området. Idéen om dansk atomkraft faldt endegyldigt til jorden i 1985.

Kernekraft et en bæredygig energiform på flere områder, men risiko for uheld og svært håndterbart atomaffald skræmmer

Driftsikkerhed og spørgsmålet om det berygtede affald

Kerneenergi er af nogen blevet anskuet som en glimrende alternativ energikilde til de CO2-udledende traditionelle kraftværk. Især fordi de betragtes som værende mere miljøvenlige. Men selvom atomkraft ‘sælges’ som en CO2-fri energiform, så er der visse hængepartier. Atomkraftværker er ikke i sig selv udledere af CO2, men selve udvindingen af den uran som benyttes i kerneenergi er CO2-udledende.

Det er dog ikke på den CO2-udledende faktor, at kernekraft falder igennem. Det er snarere på restproduktet, der produceres i forbindelse med atomkraftværker. Affaldet er radioaktivt og skal derfor gemmes ualmindeligt godt af vejen for ikke at have fatale konsekvenser for mennesker og miljø. Problemet i den forbindelse er, at vi endnu ikke har udarbejdet en bæredygtig plan for afviklingen, endsige opbevaringen af den kræftfremkaldende stråling fra atomaffaldet. Nedbrydningstiden på det radioaktive affald er så lang, at den famøse skraldespand skal deponeres meget langt væk fra dyr og mennesker, men også i ualmindeligt lang tid. Og dertil skal lægges, at man trods forholdsvis få ulykker igennem tiden, altid vil skulle leve med en risiko for at noget kan gå galt i forbindelse med driften på et atomkraftværk. Ingen vil næppe kunne acceptere en ulykke som den verden så på Tjernobyl-atomkraftværket i 1986, da en reaktor eksploderede.

Bæredygtig energi – Back to basic med ny teknologi

Bæredygtige energiformer er ikke bare født ud af en øget bevidsthed og naturlig erkendelse af at de ‘gamle’ energiformer ikke er holdbare fundamenter for en grøn fremtid. Det er i lige så høj grad resultatet af en unik kombination af innovativ teknologi og ældgamle fysiske grundprincipper. Den bæredygtige energi i Danmark og resten af verden har altid eksisteret i sin grundessens i form af eksempelvis vandmøller og vindmøller, men det er først nu at vi har skabt den teknologiske know how til at få optimeret de vedvarende energiformer, som ellers altid har eksisteret for øjnene af os.

Hvad er bæredygtig energi? Og hvilke vedvarende energiformer findes der? 

Bæredygtig energi er, som navnet antyder, energiformer der skal kunne opretholde sin drift og eksistens uden at være baseret på finitte ressourcer. De skal med andre ord kunne bære sig selv og de skal næres af uudtømmelige vedvarende energikilder. Som vi har set har man igennem århundreder baseret størstedelen af verdens energiproduktion på det stik modsatte: energiformer baseret på energikilder med en konkret begrænset beholdning og samtidig en energiproduktion, der har efterladt et langt spor af forurening og en stadig større ubalance i klimaet. Bæredygtig energi er i den forbindelse det direkte modsvar. 100% uafhængig af fossile brændstoffer og andre energikilder med begrænsede reserver, og uden nogen form for negativt miljømæssigt aftryk i sin drift. De fire hovedkategorier af bæredygtige energiformer er:

*Bioenergi
*Vindenergi
*Solenergi
*Geotermi

Modvind er medvind – Vindmøller og bæredygtig energi

Der findes ingen dårlig vind i bæredygtig energi. Al modvind er medvind, når det handler om bevægelsesenergi. For energien opstår i bevægelsen. Og hvis der er noget, der er bevægelse i, så er det de danske vindforhold. Den moderne vindmølleproduktion i Danmark tog fart i slutningen af 90erne, og i dag har vi teknologien til at udnytte vinden optimalt, selvom vindmølle-konceptet har været kendt og benyttet i Danmark siden 1100-tallet. På landsplan nåede Danmark i 2020 op på 4000 landfaste vindmøller og 500 havvindmølle-installationer i de indre danske farvande og på åbent hav.

Af den grund stammer meget af Danmarks bæredygtige energi fra vindenergi. I 2019 fik danskerne 47,2% af deres strøm fra vindenergi, mens selvsamme vindenergi stod for 22,3 procent af den samlede energiproduktion i Danmark samme år. Andelen af vindenergi i den samlede danske energiproduktion har været støt stigende hvert år og er derfor i tråd med statens globale Co2-mål.

Af al bæredygtig energi i Danmark er vindkraft det, der bidrager klart mest til den danske el-produktion.

Solenergi – verdens ældste energiopskrift 

Planter og træer har gjort det for evigt. Og hvis du har lyttet med i en støvet biologi time for længe siden, så har du også hørt om det i en lektion om fotosyntese. Og selvom det måske ikke fængede et ungt øre med helt andre tanker i hovedet, så gemmer der sig en ualmindelig smuk historie i det simple princip: at solen er energikilden for alt hvad der lever og vokser på planeten. Og på sigt også mange af dine uundværlige digitale enheder og natlyset på dit bord.


Men mens vindmøller rimer på bæredygtig energi i Danmark, så halter det stadig lidt med solenergien. På landsplan dækker solenergi stadig kun omkring 2 procent af den samlede mængde af vedvarende energi i Danmark. Solenergi produceres via solceller og leverer som hovedregel strøm. Man oplever lige nu et boom i private solcelleanlæg i danske hjem, så noget tyder på at incitamentet til også at integrere den vedvarende strålingsenergi er begyndt at spire i befolkningen. I 2020 stod solenergi bag 4 procent af den samlede danske elektricitet.

Biomasse – kraftvarmeværkernes nye bæredygtige brændsel 

Biomasse er træpiller og træfliser der ved afbrænding skaber energi, som dermed kan omdannes til brug ved el og varmeproduktion.

Vedvarende energiformer og bæredygtig energi forbindes for de flestes vedkommende oftest med vindkraft og solenergi. Men de færrest er klar over, at næsten ⅔ af den samlede danske bæredygtige energi forsyning kommer fra biomasse. Misforståelsen kan hænge sammen med den klassiske fejl, at man oftest sidestiller energi med el. Energi er mere end bare elektricitet. Det finder man hurtigt ud af, når man dykker ned i biomassen. I 2019 stod biomassen for 63,3 procent af den samlede danske grønne energi mod kun 22,3 % fra vindkraft. Det er især brugen af biomasse til skabelse af varme som trækker op i det samlede regnskab. Det skyldes især det faktum at de danske kraftværker igennem de seneste år har omstillet meget af sin energiproduktion fra fossilt brændstof til biomasse.

Men er biomasse så en bæredygtig energiform? Ja, for selvom afbrænding af træfliser og træpiller kunne minde en hel del om kulafbrændingen på de gamle kraftvarmeværker, så foregår det ud fra en nøje udregnet bæredygtig cyklus. Det benyttede træmateriale i biomassen er bæredygtigt, fordi det kommer fra skove, der hele tiden genplantes. På den måde fuldender man det bæredygtige kredsløb ved at tilføje nye Co2-absorberende træer for alle de Co2-udledende træafbrændinger man foretager. Et lignende bæredygtigt kredsløb er skabt på Watts, hvor alle medlemmer af energi-selskabet aktivt planter nye træer i Danmark som led i deres respektive energi-forbrug.

Danmarks bæredygtige energi – et samlet billede

Den grønne klimabevidste rejse er godt i gang i Danmark, men der er stadig et stykke vej til målet. Af det samlede energiforbrug i Danmark i 2019 kom 36,8% fra vedvarende energiforme. Danmarks officielle klimamål er, at kunne levere 50% af sin energiproduktion i form af bæredygtig energi inden år 2030. Den grønne kurve er støt stigende og Danmark har faktisk næsten fordoblet den samlede produktion af vedvarende energi i perioden fra 2010 til 2020.

Der er derfor grund til optimisme på klimaets vegne, selvom det naturligvis fortsat ikke er lutter grøn energi der kanaliseres ud til danskerne. Men alene på el-produktionen er der bogstaveligt talt konstante lyspunkter: stigningen af grøn el har været så stor igennem de seneste år, at op mod 80 procent af strømmen i stikkontakterne, nu kommer fra enten vind, sol eller biomasse.

Problemstillinger vedrørende bæredygtig energi 

Der foregår en massiv forskning i bæredygtig energi på DTU som led i Danmarks store grønne omstilling fra fossilt energi til vedvarende energiformer. Selvom Danmark er godt på vej i den klimabevidste, grønne udvikling, så er der stadig visse problemer med bæredygtig energi. Det er ikke den vedvarende energi, der er problemet, men snarere det, at der stadig ikke er nok af det.

Selvom der konstant foretages forsøg med bæredygtig energi for at optimere og videreudvikle de vedvarende energiformer, så står verden og Danmark fortsat overfor udfordringer med at få tilvejebragt en komplet omstilling. En del af problematikken med bæredygtig energi er, at visse af de vedvarende energiformer ikke lader sig lagre på samme måde som fossilt brændstof som kul eller olie. Solen skal skinne for at kunne skabe energi, og vinden skal blæse for at være en aktiv medspiller i den grønne energiproduktion.

Innovation, ansvarlighed og grønne energiselskaber er fremtiden 

Fremtiden for dansk og global energi produktion er og skal være grøn. Et blik tilbage på de seneste 300 års energiproduktion vidner om ekstreme teknologiske landvindinger og menneskelig kreativitet, men også om en alarmerende mangel på indblik i klima og miljø.

Bevidstheden er en anden i dag, og mange af de innovative teknologiske løsninger benyttes nu til at indtænke bæredygtighed og vedvarende energiformer fremfor udelukkende at tænke på kortsigtet udbytte. I starten af 2021 satte Folketinget 210 mia kroner af til skabelsen af en ny energi-ø i Nordsøen med 3-10 Gigawatt havvindmøller. Tiltag som disse samt ny og optimeret innovativ teknologi skal bære Danmark frem mod de grønne energi-mål.

Vi er begyndt at sætte jorden og klimaet forrest. Det afspejler sig ikke bare i etableringen af flere og flere bæredygtige virksomheder og energiselskaber som Watts, der skaber proaktive tiltag for en grøn omstilling. Det afspejles også i den kollektive samfundsbevidsthed, hvilket er vigtigt, eftersom den allerstørste ændring fremfor alt skabes i den enkelte person. Derfor afhænger fremtiden for bæredygtig energi også af et nødvendigt samspil mellem innovativ teknologi, politik, klimabevidste energi-selskaber og borgere, der aktivt arbejder sammen om et fælles grønt mål.

Bæredygtig energi adskiller sig fra ikke-vedvarende energiformer på mange afgørende områder, men i særdeleshed også på et: ansvarlighed. Det ansvar vi mennesker forsømte for flere hundrede år siden, men som vi nu aktivt og ansvarligt i fællesskab råder bod på.

Kildehenvisninger:

iEnergimuseet

iiDanmarks Statistik

iiiDanmarks Statistik

 

Følg os på de sociale medier

@Wattsdk

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/watts.dk/public_html/wp-content/plugins/mtm-instagram-ish/index.php on line 121