Elpriserne er desværre stadig høje herhjemme, ligesom det også er tilfældet i resten af Europa. Der er dog heldigvis flere forskellige ting, du selv kan gøre for at holde elregningen under kontrol. En større indsigt i hjemmets største strømslugere er et vigtigt skridt på vejen til energibesparelser i hjemmet.
Dato 17.11.21
Elpriserne er desværre stadig høje herhjemme, ligesom det også er tilfældet i resten af Europa. Der er dog heldigvis flere forskellige ting, du selv kan gøre for at holde elregningen under kontrol. En større indsigt i hjemmets største strømslugere er et vigtigt skridt på vejen til energibesparelser i hjemmet.
De danske hjem er efterhånden godt fyldt op med digitale enheder, som sørger for at husstandens medlemmer er underholdt… og at elmåleren er på evigt arbejde. Problemet med mange af de elektriske enheder er deres respektive standby-funktion. For selvom vi tror, at vi har slukket enheden, så har vi ikke slukket den ned. Enhederne er på standby og trækker dermed fortsat strøm, mens vi sover og går på arbejde.
De største standby-strømslugere i hjemmet er vores fladskærme, stationære computere, højtalere, spillekonsoller, printere, routere, TV-bokse og lignende. Ens for dem alle er, at vi ofte blot slukker dem delvist ned i stedet for at slukke dem på deres respektive stikkontakt. På den måde holder man fortsat enheden unødvendigt strømforsynet i dens dvaletilstand.
Standby-strøm står for mellem 10-15% af hjemmets samlede elforbrug[i]. Den enorme andel skyldes især, at standby-enhederne får lov til trække strøm i op til 15 timer hver dag til ingen verdens nytte. Lægger man dertil, at antallet af digitale enheder i de danske hjem er vokset støt gennem de seneste år, så står man overfor et standby-forbrug, der formodentligt blot vil blive større og større med tiden.
Unødvendigt standby-forbrug koster ikke blot penge, men er tillige en utrolig dårlig løsning for klimaet. Det koster nemlig også på CO2-regnskabet at have alle sine enheder på standby. Den hurtigste og absolut nemmeste løsning er at slukke alle de forskellige enheder via stikkontakten. På den måde kommer man problemet til livs øjeblikkeligt. Man kan også vælge at udskifte sine ældre enheder til nyere versioner, der ofte har en klart større strømbesparende standby-funktion.
Læs også: Hvad koster en kWh
Udover besparelsen på hjemmets mange standby-enheder, er der også andre vigtige steder, hvor der kan sættes aktivt ind overfor de høje elpriser. Der kan nemlig være en større variation i elpriser alt efter hvornår på dagen, man benytter sig af det danske elnet. I spidsbelastede situationer, når folk vender hjem fra skole og arbejde, er efterspørgslen størst. Det er prisen pr. kWh så til gengæld også.
Med Watts Energy el-abonnement til variabel pris, betaler du for din strøm time for time. Du har dermed ikke bundet dig til en fast pris gennem hele døgnet, men har i stedet en større medbestemmelse over din elregning. Det betyder, at du kan flytte hele eller dele af dit elforbrug til billigere tidspunkter på dagen for at spare yderligere.
Man kan i den forbindelse benytte Watts app til at skabe sig et unikt indblik i døgnets elpriser time for time. Derudover giver appen også et eksklusivt overblik over dagens grønne strømzoner, således, at du kan vælge at flytte noget af elforbruget over på tidspunkter med lav CO2-intensitet.
[i] sparenergi.dk