Selvom vi er bevidste om de aktuelle klimaudfordringer verden over, kan det godt være svært at ændre adfærd og indtænke grønne løsninger i dagligdagen.
For at hjælpe den grønne omstilling på vej, har Watts indgået en aftale med platformen IFTTT (If this then that), som gør det muligt for smarte produkter at tale sammen på kryds og tværs.
Konkret for Watts’ brugere betyder samarbejdet, at man kan koble sin vaskemaskine til IFTTT, som via Watts får information om, hvornår CO2-niveauet i strømmen er lavest. Vil man f.eks. have vaskemaskinen til at køre, når man er på arbejde, kan vaskemaskinen startes via IFTTT.
Vil man samtidig have vaskemaskinen til at køre, når CO2-niveauet i strømmen er lavt, sørger Watts for at give informationen videre til IFTTT. Det kræver blot, at man trykker på knappen i appen, og så sørger IFTTT for resten:
“Jeg håber, at vi med samarbejdet kan skabe incitament til, at folk tænker grønnere tanker. I Watts forsøger vi at arbejde proaktivt, så vi hele tiden kan udvikle appen og indgå relevante samarbejder, som gør det nemt og bekvemt at bruge appen”, fortæller Anders Spur Hansen, der er teamleder for Energiteknologi og AI hos Watts.
Vil du prøve kræfter med IFTTT, skal dine produkter være kompatible med platformen – det kan du læse mere om på selve produktet.
Har du spørgsmål om IFTTT, kan du skrive til Watts under ”Skriv til os” i appens menu.
IFTTT er en forkortelse for “If this then that”, som betyder, at hvis der sker en hændelse i produkt A, så sættes en hændelse i produkt B i gang – altså kan IFTTT automatisk få en bestemt handling til at ske på baggrund af en anden.
Det er muligt at koble forskellige internetforbundne tjenester som fx Philips Hue, Sonos og nu også Watts til IFTTT.
Samarbejdet mellem IFTTT og Watts gør det muligt at opsætte en regel, der fx siger, at når strømmen i nettet har et lavt CO2-udslip, skal dit IFTTT-kompatible produkt igangsættes. Det kræver blot, at du har en profil i Watts og en profil i IFTTT-appen eller på ifttt.com.