Giv dit sommerhus et energitjek

Foråret står for døren, og det rimer for en del danskere på genåbning af sommerhuset og starten på en ny sommerhussæson.

Der er dog sket en del på elmarkedet, siden vi sidst genåbnede sommerhusene i Danmark. Priserne har været på himmelflugt og det har kunnet mærkes på elregningen i hjemmet.

Giv dit sommerhus et energitjek

Dato 02.03.22

Giv dit sommerhus et energitjek

Foråret står for døren, og det rimer for en del danskere på genåbning af sommerhuset og starten på en ny sommerhussæson.

Der er dog sket en del på elmarkedet, siden vi sidst genåbnede sommerhusene i Danmark. Priserne har været på himmelflugt og det har kunnet mærkes på elregningen i hjemmet.

Før du og familien for alvor får sat elmåleren på arbejde i sommerhuset, kunne I måske derfor passende give huset et opdateret energitjek. Især fordi vi i højere grad end tidligere generationer tager hele vores hjemlige energiforbrug med i sommerhuset.

En øget bevidsthed om energiforbruget samt mindre tiltag og udskiftninger vil faktisk kunne skabe en øjeblikkelig positiv effekt på både elregningen og klimaet. Hav eventuelt følgende for øje, når du drager mod sommerlandet for at genåbne sommerhuset påny.

 

Udskift de forældede og energitunge elapparater

Vores sommerhuse bliver i visse tilfælde lossepladser for hjemmets overflødige elapparater og gamle hårde hvidevarer, som måske forlængst har udtjent deres værnepligt. Alene udskiftningen af et gammelt køleskab til et nyt elbesparende køleskab med energiklasse A+++ kan skabe en årlig besparelse på 550 kroner(1). Vælger du så også at udskifte komfuret og andre forældede elapparater, vil besparelsen naturligvis blot blive endnu større.

Læs mere: Hvad er vedvarende energi?

 

Overvej en varmepumpe som ny varmekilde

Varmer du stadig sommerhuset op med en gammel CO2-udledende brændeovn eller med forældede elradiatorer, så er der på sigt en økonomisk og klimamæssig gevinst at hente ved at skifte til en varmepumpe. Du kan skære op til 20 procent(2) af din sommerhus-elregning ved at skifte fra elradiatorer til luft-til-luft eller luft-til-vand varmepumpe. Og du kan faktisk stadig nå at søge om håndværkerfradrag i forbindelse med den energivenlige udskiftning af sommerhusets varmekilde. Fradraget gælder iøvrigt også til energibesparende tiltag i dit eget hjem.

 

Overvej isolering eller efterisolering af sommerhuset

De fleste ældre danske sommerhuse er ofte meget sparsomt isoleret, hvis de overhovedet er isoleret. Det betyder, at sommerhuset ganske enkelt er utroligt dårlig til at holde på varmen. Og hvis du i forvejen opvarmer med dyre og energitunge elradiatorer, så er opvarmning en enorm udgift for både økonomien og klimaet. En efterisolering af sommerhuset vil derfor have en øjeblikkelig positiv effekt på din elregning – selv uden udskiftning til varmepumpe.

 

Reparér utætte vinduer og døre

De fleste vil blive overrasket over hvor stort et energitab, der udledes af en enkelt utæt dør eller utætte vinduer. I et almindeligt hjem anslåes det nemlig, at utætte vinduer og døre er årsagen til at op mod 33 procent(3) af hjemmets varme går tabt. Du kan oftest nøjes med at udskifte den gamle rude med en energirude, hvis karm og vinduesramme fortsat er nogenlunde intakt. Både denne energibesparende renovering samt førnævnte isolerings-arbejde er tillige dækket ind under håndværker-fradraget.

 

Sluk for de strømslugende standby-enheder

Standby-enheder er nogle af hjemmets mest oversete strømslugere. Og eftersom vi i stigende grad hiver alle vores elektroniske og digitale enheder med til sommerlandet, eller ligefrem køber permanente enheder til brug i sommerhuset, så vil disse hemmelige strømslugere også være en stor og overset klimasynder og pengepuger i fritidshuset. Sørg derfor for, at slukke alle standby-enheder helt ned for natten, når I tager på længere ture ud i sommerlandet, og især inden I drager hjem igen. En god idé er også at slukke helt ned for strømmen i sommerhuset, hvis det er muligt.

Alle ovenstående tiltag, eller blot enkelte, kan føre til øjeblikke energibesparelser, som kommer både din økonomi og vores klima til gode. Det betaler sig allerede på den korte bane, men især også i det lange løb.

Husk i den forbindelse, at Watts app kan rumme flere husstande end blot din hjemmeadresse. Har du sommerhus, kan du også koble dette til app’en, så du får direkte adgang til fritidshusets energiforbrug. Det kan skabe øget bevidsthed om forbruget og det kan hjælpe dig med til at flytte noget af strømforbruget fra de dyre spidsbelastede strømzoner i løbet af dagen til de billigere eltimer, hvor strømmen er skabt på mere vedvarende energi.

Og så kan Watts app også bruges som et fikst lille redskab til at få tjekket, om du nu engang har slukket alt i sommerhuset, inden du drager hjem igen. Det kræver blot et klik på mobilen.

 

 

(1) https://www.bolius.dk/find-stroemslugerne-i-dit-hjem-672

(2) https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/casebank/skift-fra-elvarme-til-varmepumpe

(3) https://www.bolius.dk/energiforbedring-af-vinduer-16513

Følg os på de sociale medier


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/watts.dk/public_html/wp-content/plugins/mtm-instagram-ish/index.php on line 121