Er tiden løbet fra sommertiden?

I forrige uge stillede vi igen urene en time tilbage for at markere afslutningen på sommertiden. Der har utvivlsomt været et stærkt grundlag for at indføre energibesparende fænomener som f. eks. sommertid. Man anslår, at den årlige effekt af sommertids-fænomenet blot skaber en samlet besparelse på cirka 1% af elforbruget.

Sommertid

Dato 11.11.21

I forrige uge stillede vi igen urene en time tilbage for at markere afslutningen på sommertiden. For dem der stadig besidder et manuelt optrukket ur, har man utvivlsomt kort overvejet om de famøse havemøbler nu skulle ind eller ud, før man trak i Bornholmer-uret eller indstillede sit armbåndsur til den kommende vintertid. Men hvorfor foretager vi overhovedet disse tidsmanøvrer to gange årligt, og giver det efterhånden mening at holde den gamle tradition i hævd? Vi stiller skarpt på tiden og undersøger om den oprindelige grundidé med sommertid stadig ræsonnerer med nutidens moderne samfund.

En 100 år gammel tysk idé om energibesparelse

Det var tyskerne, der stod bag idéen om sommertidsbegrebet. Og det var energisparelse og manglen på ressourcer, der drev fænomenet frem den 30. april 1916. Den lange udmattende Første Verdenskrig havde tæret så voldsomt på landets ressourcer, at man måtte ty til alternative midler for at spare i den tyske befolkning. Således havde man regnet sig frem til, at man ved bevidst manipulation af sommerdøgnet ville kunne strække lyset længere ud på døgnets sene timer. Og derved spare 100 millioner tyske mark på den energi, man ellers ville have brugt på belysning hver sommer.

Danmark har været historiske modstandere af sommertid

Selvom idéen om sommertid blev adopteret herhjemme nærmest øjeblikkeligt efter tyskerne, så har fænomenet faktisk været mere undtagelsen end reglen i Danmark. Den danske grosserer A.C Lemvig-Müller fik solgt idéen til de danske myndigheder, da han ud fra sine egne beregninger, kunne se at Danmark stod til at kunne spare 750.000 kroner i udgifter til elektricitet på blot to sommermåneder ved at følge den tyske idé. Det gjorde man den 14. maj 1916, for blot at droppe projektet igen året efter i april 1917.

Først 23 år senere, i 1940, blev sommertiden genoptaget i Danmark for en 8 år lang periode. Ironisk nok tvangsindført af den tyske besættelsesmagt. Fra 1948 og helt frem 1980 var sommertiden igen afskaffet, indtil den af energibesparende hensyn blev genindført i 1980, hvor den er forblevet indtil i dag.

En energibesparelse der næsten udligner sig selv

Der har utvivlsomt været et stærkt grundlag for at indføre energibesparende fænomener som f. eks. sommertid hos ressourcesvækkede, krigsførende lande i starten af 1900-tallet. Men kan det gamle sparetip fra Første Verdenskrig overføres direkte til den moderne, teknologiske verden af i dag? Stort set ikke, hvis man skal tro de seneste udregninger. For selvom man i Danmark har noteret sig, at sommertiden markerer et samlet fald i el-forbrug på 4-5%, så stiger el-forbruget tilsvarende igen, når vi sætter uret tilbage og skifter til vintertid. Man anslår, at den årlige effekt af sommertids-fænomenet blot skaber en samlet besparelse på cirka 1%. Det regnestykke skaber derfor en helt naturlig debat om hvorvidt tiden simpelthen er løbet fra sommertiden.

Sommertid på lånt tid?

Meget tyder på, at sommertidsfænomenet efterhånden går på lånt tid. Udover den påviste lave energibesparelse er der også omkostninger og komplikationer forbundet med de to årlige tidsskift i et moderne samfund. Af den grund lagde man fra EUs side op til, at landene selv kunne bestemme om sommertiden skulle afvikles i de respektive EU-lande fra og med 2021. Der er stadig ikke foretaget nogen endelig beslutning i EU-landene, men alene det faktum at sommertidens eksistensberettigelse bliver diskuteret, kunne tyde på, at sommertiden så småt er ved at gå i stå.

Øget energieffektivitet kan sende havemøblerne i skuret for altid

I takt med at vi bliver stadig mere energieffektive i det moderne samfund, vil energibesparelsen forhåbentligt forøges af sig selv med tiden. Vi ser allerede i dag store besparelser på eksempelvis implementeringen af LED-pærer i de danske hjem. Lignende energibesparende tiltag vil formodentligt ophæve den sidste resteffekt af den famøse sommertid, og sende havemøblerne tilbage i skuret for altid. Det vil betyde, at Danmark går ind i permanent vintertid, som reelt blot er et misvisende udtryk for normaltid.

Idéen om sommertid bør leve videre

Tiden er måske løbet fra den gamle idé om sommertid, men selve grundtanken er stadig værd at huske på – for der er fine hensigter i det 100 år gamle eksperiment. Sparetanken, som sommertidsbegrebet blev født ud af, bør vi overføre til vores moderne hverdag, for vi står om nogen overfor store globale udfordringer i forbindelse med den grønne omstilling i verden såvel som herhjemme.

Så selvom du en dag eventuelt parkerer de imaginære havemøbler i skuret for bestandigt, så lever der stadig et ekko af den gamle sommertid-idé i Watts’ enkle motto: Den grønneste og billigste strøm er nu engang den, du ikke bruger.

Du har som medlem af Watts naturligvis en lang række andre innovative redskaber til rådighed, som kan skabe yderligere besparelse på både elregningen såvel som på CO2-udledningen. Men sommertiden bliver måske ikke længere en afgørende faktor.

 

Følg os på de sociale medier

@Wattsdk